torsdag den 28. juni 2012

Hvad er fordelene ved to kvinder...:-)



Ved godt at det er lidt søgt al a en plus/minus liste. Bare små overvejelser eller strøtanker der har været i mit hoved. Efter at være opdraget i en heteroseksuel verden, og startet mine forhold her, og nu ment at have fundet ud af at det er mere rigtig for mig at være sammen med en kvinde. Syntes det er lidt sjovt med de små hverdagsting


Fordele:
- Blød hud og mild duft
- Hun ser at vasketøjskurven er lige vel fuld og at der trænger til at blive støvsuget.
- Før hun flyttede ind var det nemt...der var altid en hårbørste, parfyme, undertøj mm der kunne       bruges, så man behøvede ikke at planlægge helt så meget.
- Man tænker bare mere ens - ikke Venus og Mars
- Man bliver ikke bare lige ups-gravid
- Hun giver oprigtige råd om hår + tøj mm, når man godt kan være lidt kikset herom.
- Og hun kan faktisk reparerer en seng, et kaninbur, en vandhane en vaskemaskine mm...og se fandens dejlig ud imens....jeg hækler...vist ikke særlig gay :-)
- Sødt når hun stiller alle de små marmeladeglas pænt på række i køleskabet....og hun syntes jeg er lidt underlig men sød, når jeg laver det selv
- Laver mad sammen...og ja nogle dage laver jeg faktisk slet ikke mad....det gør hun.
- Og hun kan handle ind uden at jeg har lavet indkøbssedlen...det gør hun selv.

Ulemper:
- hun har faktisk en mening om indretningen- og det er ikke den samme som min
- to X menstruationscyklus
- to der kan blive tøsefornærmede
- Man bliver ikke bare lige ups-gravid (ja den står begge steder)
- intolerente mennesker - hvilke der dog er langt færre af end jeg havde troet, skal siges
- lidt besværlig familiekostellation med tre mødre :-)...stakkelse mindstemand når han bliver teenager- Finde ud af hvordan min rolle er...og hvordan jeg skal se ud...jeg er stadig mor og lidt krea-nørdet og mener at tro jeg er en "pæn pige", men samtidig er jeg jo ikke kun det. Vil gerne ikke bare ligne en kedelig MOR, men syntes også at der er lidt et skridt til at ligne en der kan spottes på en urutineret gaydar.

og helt sikekrt mange flere ting.....

Var Jesus grim?


G - 6 år: Far var Jesus gift?
Far: Nej det var han ikke
G - 6 år: Hvorfor? Var han grim?
Far: ?????

onsdag den 27. juni 2012

Pæretærte

Der lå 4 smukke pærer i frugtskålen igår, men de var ved at være lige lidt for modne til, at jeg har lyst til at spise dem. Så der blev bagt en pæretærte. Havde desuden en rest nougat, som bestemt også trængte til at blive brugt. Så opskriften blev følgende


4 pærere- skrællet, halveret og fjernet kernehus
250 g hvedemel
150 g smør
150 g sukker
1 rtsk vanille
½ tsk stødt ingefær
½ tsk nelliker- blev dog lidt for julet hermed. Ville foretrække lidt revet citron
1 æg
1 rest nougat- marcipan ville også have været godt...

Ingredienserne blev samlet til en mørdej, og halvdelen breds som bund i tærteformen. Pærer og små nougattern fordeles herpå, og resten af dejen kommes over som låg. Drysses med perlesukker. bages ved 200 grader i ca 30 min. MUMS

tirsdag den 26. juni 2012

Opstarts give away


Der er ikke rigtig nogle læsere...på nær Eva. Tak til dig. Der er fulgt med over på min nye blog, så det er vist på tide med en opstarts give away. Dette stjernearmbånd er præmien, og den udtrækkes den 11. Juli.

Regler
1. lod. Kommentar + fast læser
3. lodder kommentar + fast læser + reklame for min give away på egen blog.


Kom frisk

søndag den 17. juni 2012

Gave til kæresten

Havde for lang tid siden fundet dette dejlige print her.


Det blev igår udprintet og indrammet, som en lille gave-bare-fordi til kæresten

Popcornsbrud

Gusse har noget tid talt om karamelpopcorn, så idag blev der forsøgt med 2 variationer af popcornsbrud. Med chokolade og med karamel

50 g popcorn- poppes
60 g sukker
30 g smør
60 g sirup

Sukker, smør og sirup smeltes og koger ved lav varme ca 5 min. Fordeles derefter over afkølede popcorn. Kommes i et lag ud på bagepapir. Og når det er størknet , brækkes de i små stykker/brud.

200g chokolade smeltes
30 g pistacienødder hakkes- kan evt bruges flere
50 g popcorn - poppes og afkøles

kan evt tilsættes hakkede tranebær, rosiner, krydderier mm.
Popcorn og pistacienødder blandes med smeltet chokolade. Kommes på bagepapir i et lag, og afkøles i fryser. Skæres til brud.

Der var rigeligt - så en lille portion blev givet videre til de nye nabobørn.

Mobil etui


I sidste uge blev der hæklet et lille etui til min mobil....er ret stor fan af blå nuancer..

lørdag den 16. juni 2012

Lørdagsguf

Jeg syntes rigtig godt om vandbakkelse, så der blev bagt nogle som lørdagshygge. Noget tid siden jeg sidst har prøvet at bage dem.


75 g margarine
1½ dl vand
75 g hvedemel
1 tsk sukker
2 æg

Margarine og vand koges op, og melet tilsættes. Piskes over varmen til fast masse, der slipper gryden.
Afkøles lidt. Sukker og æg tilsættes. Æggene et af gangen, men megen piskning imellem. Sættes på bageplader. Jeg fik 8 styk af denne portion. Bages i forvarmet ovn 200 grader i 20-25 min.
Jeg fyldte dem med lidt jordbærskum. Mums. God lørdag aften. Skal nydes til lidt krimi og hækling.

Sommerfest


Vi var til sommerfest i Gusses børnehave igår ...og der var masser af leg og lækre kager. Stemningsbilleder

onsdag den 13. juni 2012

Chutney...forsøg

Lidt nektariner og ferskner på det sidste...forsøger med en hjemmelavet chutney

220 g nektaringer og ferskner, befriet fra skind og skåret i små stykker
1 lille løg
½ tsk ingefær
25 ml balsamico eddike
6-7 tsk kanelsukker
4 små syltede piri - havde ikke chili
1/4 tsk sennepsfrø
½ tsk karry
1/4 tsk spidskommen
1 tsk vanillesukker.


Koges sammen...tror ca 20-30 min til væsken fordampet. Smager umiddelbart godt, men glæder mig til at smage det til noget mad.

Vækst i vindueskarmen

Kæresten købte en tomatplante med hjem...og nu er Gustav med til dagligt at høste små tomater...der ifølge ham smager af "Tomat, Tomat". Må betyde, at han er enig med mig i at de bare smager af mere. Af sol. Lige som da jeg var barn og min mormor havde drivhus bugnende af agurker og tomater.

tirsdag den 12. juni 2012

mandag den 11. juni 2012

Sandkage med et twist

I fredags da Anton skulle have kage med til skolen blev der bagt sandkage med et twist. Der var nemlig noget solbærmarmelade i køleskabet, der trængte til at blive brugt.

Så opskriften blev (1½ portion):

300 g sukker
300 g flydende becel
6 æg
300 g hvedemel
1 spsk vanillesukker
en rest solbærmarmelade


Pisk sukker, margarine og æg grundigt. Ibland bagepulver og mel. Sidst vendes marmeladen let rundt i dejen, og hældes i form. Bages ca 1 time ved 175 grader.


Formen var nogle fine små kageforme jeg fandt i Netto forleden...og hovsa så lå de i min kurv

søndag den 10. juni 2012

Lego-weekend på Aqua


Der var Legoweekend på Aqua, så vi tog drengene med en tur ind og var på skattejagt rundt i parken, for at finde 15 forskellige og utrolig flotte legofigurer. Lidt stemningsbilleder herfra

Hurtig morgenhygge

Hurtig morgenhygge med bagepulverbrød

2 dl vand
2 dl græsk yoghurt
100 g havregryn
1 tsk salt
3 tsk bagepulver
250-275 g hvedemel



Vand og græsk yoghurt blandes med havregryn. Trækker et par minutter. Salt, bagepulver og mel blandes i. Formes brød, som drysses med havregryn. bages midt i ovnen ca 30 min ved 200 grader

lørdag den 9. juni 2012

Lidt pærer i frugtskålen...


Havde nogle pærer i frugtskålen, som var ved at være lidt overmodne. Så de blev revet grodt, og lavet til lidt pæremarmelade med en masse vanille, og lidt ekstra fyld i nogle boller. Dejligt morgenbord

mandag den 4. juni 2012

Når sjælen flyver ud af vinduet...

Drengenes farfar døde i nat. Han har været syg i mange år, og vi har flere gange troet at nu var det sidste jul, fødselsdag eller lignende. Men denne gang stødte der noget til, og han overlevede ikke. Han sov stille og roligt ind i nat. Min overbevisning er at børn skal opleve døden som noget naturligt og være en del af det. Hvis de overhoved er gamle nok til at forstå det. Kan selv huske, at jeg som stort barn 10-12 år, så min morfar, da han død blev båret ud af sit hjem. Så flot og fredfyldt i pænt tøj. Et godt minde at have. Så med en dreng på 6 år, der er begyndt at tale om sjæl, himmel og engle. Så skulle han selvfølgelig være en del af det. Han oplevede farfar blive indlagt lørdag, så han vidste han var dårlig, og vi havde snakket om at han måske ikke kunne blive rask igen. Han havde heldigvis også nået at være med på sygehuset og besøge ham igår. Så da vi imorges kl 6 fik besked om at farfar var sovet ind, tog vi straks på sygehuset. Den store var heldigvis i aflastning, så han ikke var midt i tumulten (og det er en helt anden historie, hvordan vi får ham til at forstå det).
Gustav så sin farfar. Sagde farvel til ham, men ville ikke røre ved ham. Syntes han så underlig og stiv ud. Og det gjorde han jo også. Efter små 5 minutter tog jeg ham med hjem. Vi talte om at sjælen er det der gør kroppen blød og levende. Og at farfars sjæl var på vej ud af kroppen op til himmelen, for at blive en engel. At vinduet på stuen på sygehuset var åbent at samme grund. At kroppen kun er en tom skal nu. Og at englen er alt det gode af farfar - uden sygdom. han har det godt, og han kan gå rundt selv igen. Han er oppe i himlen hos oldemor. Gustav har peget på en passende sky :-). Så håber og tror det var den rigtige beslutning at have ham med.
Og så oven i det alt sammen, så er det frygtelig underligt at være lidt på sidelinjen af det hele. Fordi jeg nu gennem lidt over et halvt år har været eks svigerdatter. Så nu er jeg væsentligst børnebørnenes mor. Jeg har været en del af deres familie i ca 15 år, men nu er der bare nogle andre grænser, noget der er passende og upassende. Selv om at eksmanden og jeg har det rigtig godt sammen., og faktisk stadig bor delvist sammen grundet manglende hussalg, så føles det bare lidt amputeret i sådan en situation her. Noget så stort der rammer folk, man har delt så meget med. Og så skal jeg tænke mig om, af nogle helt andre grunde end normalt ved et dødsfald, hvad der er passende at jeg tager del i. Frygtelig egoistisk, men det gør lidt ondt. Hvis det var om flere år, havde vi nok alle vænnet os til nye roller, så havde det måske ikke været helt så hårdt. Men heldigvis lader det til at jeg kan få lov til at være der for min bedste ven, midt i hans tab af sin far.
Og Gustav er klar til fodboldkamp senere idag...som han skal have far med til.